Problemer med at se enkelte tv-Programmer

I uge 33 – onsdag, torsdag og fredag arbejde det mobilselskab – der har en antenne på toppen af vores gamle vandtårn i Gram – med en kæmpe mobilkran og mange teknikere tilsyneladende på at opgradere sendeudstyret på toppen af vandtårnet.

Resultatet er massiv indstråling på de private husholdninger interne installationer, der medfører at mange medlemmer af GramBynet med en Fuldpakke har problemer med at se TV2 Sport X, MTV Nordic og Viasat Ultra, eller i bedste fald har programmet mange forstyrrelser / pixeleringer.
Det er altså KUN medlemmer der har en fuldpakke der er ramt af dette problem.

Det er vigtigt for os at sige at der er ikke noget galt med fællesantenne anlægget, eller programmerne i sig selv.
Det er alene indstråling fra den ny mobilsender på vandtårnet der forårsager problemerne.

En mulighed for at se programmet uden forstyrrelser er ved at bruge se på mobil, tablet eller pc via web-tv.
Der arbejdes på sagen, og du kan vi opdaterer her på siden og på vores facebookside, når der er nyt.

Vi beklager de gener dette giver vores medlemmer.

Scroll to Top